lørdag den 7. marts 2015

Spinatboller med græskarkerner & sesamfrø

Godmorgen derude,

Puha, endelig "weekend". Weekenden består af en milliard lektier, fødselsdag og middag. Så min "fri" weekend er hurtig røget. Når man har så stramt et program, er jeg nødt til at have tid til noget lækkert. I dagens tilfælde har jeg lavet disse lækre morgen/frokost boller. Grundopskriften er den samme som min gulerodsboller med skyr og solsikkekerner. Bollerne er med spinat, græskarkerner og sesamfrø. Håber i kan lide dem, god fornøjelse. 

Ca. 9-10 stk.
2,5 dl. lunkent vand
25 gram gær
1,5 dl. skyr
200 gram spinat
1 dl. græskarkerne
1 dl. sesamfrø
150 gram rugmel
Mellem 300-400 gram hvedemel
Lidt Salt
1 spsk. sukrin gold

Andet:
Vand
Sorte birkes & sesamfrø til drys

Start med at skylle spinaten. Opvarm en pande og damp spinatten af. Derved krymper spinatten og er nemmere at blande i brødblandingen. Når den er dampet af, fjern spinaten og blend det i en minihakker eller med en stavblender.

Rør gæret, vandet og saltet sammen i en stor skål. Tilføj skyren, sukrinen, kernerne og spinaten. Tilsæt rugmelet og lidt efter lidt hvedemelet. Dejen skal lige akkurat ikke være klistret. Det er vigtigt ikke at tilføje for meget mel. Det kan gøre bollerne tørre og kedelige. 

Lad dejen hæve med et viskestykke over skålen i 1 time. Form bollerne og hvis du har tid - efterhæv i en ½ time.
Pensel bollerne med lidt vand. Drys med birkes og sesamfrø som pynt. Bages i ovnen i ca. 20 minutter ved 225 grader. 

Velbekomme & god weekend!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar