fredag den 27. marts 2015

10 grunde til at løbe

Godeftermiddag læsere
I dag synes jeg, det var på tide med et træningsindlæg. Det handler om at løbe. Hvorfor er det godt at løbe? Jeg har taget udgangspunkt i mine egne grunde til at løbe. Det synes jeg, gør det mere personligt i stedet for, at jeg fortæller om en masse "fancy" statistikker osv. og undersøgelser Så her kommer de.

1. Bliv gladere!
Når du først er blevet vant til at løbe, så bliver det faktisk rigtig sjovt. Du udskiller "lykkehormoner" (endorfiner) ved motion. Jeg sætter altid noget "happy" musik på og nynner/synger med på mine ture. (folk kigger mærkeligt på mig, men pyt med det)

2. Bliv mere frisk!
Jeg oplever ofte at være meget psykisk træt efter en dag i skole. Det er fristende at lægge sig på sofaen, men jeg tvinger mig selv ud, så snart jeg er hjemme. Jeg har det 100 gange bedre bagefter!

3. Kroppen bliver træt!
Det virker modsigende af ovenstående, men her er der tale om fysisk træt ikke psykisk træt! Jeg synes det er fedt, at mærke kroppen er blevet brugt, og hviler mere i sig selv.

4. Mere overskud!
Det hænger lidt sammen med at blive frisk. Jeg føler at mit overskud stiger efter en løbetur. Mine gøremål for hverdagen står mere klart, og jeg har et bedre overblik.

5. Bedre søvn! 
Jeg tror at en grund til jeg sover så tungt og godt om natten, er netop fordi, at jeg bruger i min krop. Den er i hvert fald klar, til at sove når klokken er mellem 21-22 om aftenen.

6. Lækre stænger!
Jeg kan tydeligt se at mine ben er slankere og ser mere tonede ud, når jeg har en fast løberutine. Hvilket er ret praktisk, når det er ved at være sommer.

7. Bedre kropsholdning!
Det er ikke kun flotte ben du får, men din mave og ryg bliver også styrket og du ser mere rank ud.

8. God udholdenhed!
Det er altså bare lidt federe, at kunne gå op af trapper, uden at være ved at dø.

9. Forbrænding!
Jeg vil ikke skjule, at det er fedt, at løb også forbrænder. (Mere mad til mig)

10. Personlig tid
Jeg ser faktisk mine løbetur, som de tidspunkter, hvor det bare handler om mig. Det er rart at slippe tankerne løs, nyde musikken og naturen. Det er bare mig i verden.

Jeg håber at i er blevet inspireret, til at give løb en chance. Nu går vi på sommertid om lidt. Hvorfor ikke starte "den nye tid" med et "nyt bedre liv".

Hav en dejlig weekend.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar