Om Skribenten

"The pursuit of happiness is not about who you are, or who you want to be. 
Happiness is that you exist."

Mit navn er Dorthe Carlsen og jeg er 23 år gammel. Jeg er studerende på 2. semester på Roskilde Universitet og læser Samfundsvidenskab. Mit mål med uddannelsen er at tage et speciale i Erhvervsøkonomi sammen med en tysk sprogprofil. Jeg er desuden også 1. assistent på deltid i Lidl.

Jeg har en baggrund som uddannet salgsassistent med speciale i boligartikler, køkkenudstyr og elektronikvarer. Denne uddannelse har jeg taget i Magasin på Kongens Nytorv. Dengang jeg kom til Magasin, sagde motion og madlavning mig ikke det store. Jeg har altid været en glad og positiv pige, men havde aldrig drømt om hvordan nye prioriteringer ville påvirke mig.


Mit engagement og fortabelse i køkkenets kvaliteter voksede betydeligt igennem de to år som elev. Hvis I har handlet i Magasin på 3. sal, kan I nok forstå entusiasmen og begejstringen. Vi fik kokke og sundhedseksperter på besøg i vores demokøkken og fornøjelsen af at se opslugte til. Vi holdt ofte leverandøraftner og blev eksperter i køkkenudstyr, og vi fik muligheden for at afprøve varerne og forstå, hvordan man kan gøre det nemmere og sjovere at lave mad.

Jeg er ikke uddannet inde for ernæring og kost og ønsker ikke at fremstå som en ekspert på det. Det jeg kan gøre er, at fortælle hvordan en normal, ung kvinde med en hel masse viden om køkkenudstyr gennem sine erfaringer har fået en nemmere og bedre tilværelse ved hjælp af god mad og træning. For mig skal god mad ikke koste en formue, derfor vil jeg have fokus på mad, der er billig at lave.
Jeg lever ikke efter en bestemt måde at spise på. Jeg har kun et princip - jeg lytter til min krop, både fysisk og psykisk, og spiser derefter. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar