mandag den 9. marts 2015

Mindre madspild & tomatsuppe

God aften,

I går lavede jeg hjemmelavet pizza til aftensmad. Jeg havde læst et tip, hvor at i stedet for at smide resterne af sin tomatsovs ud, kunne det bruges til at lave tomatsuppe. Af den grund har jeg valgt at min aftensmad skal bestå af tomatsuppe med en af mine lækre spinatboller. Håber at i har mod på at mindske madspild som jeg. 
I denne uge vil jeg prøve på at spise som en "pesco vegetar". Det vil sige, at man ikke spiser kød, hvor fisk er tilladt.  

Tomatsuppe 1 person:
1 rest af tomatsovs fra pizzadag/lasagnedag
100 gram champignoner
½ dåse chilibønner
1 dl. fløde
Dine yndlings krydderier(mine er spidskommen & chili)

Andet:
Olie
Groft brød
Persille til pynt

Opvarm en stor gryde med olie i. Skær champignonerne i stykker og steg dem med krydderierne i gryden. Når de er blevet brune, tilføj fløden & bønnerne og til sidst din tomatsovs rest. Lad det simre i ca. 10 min.. Imens det simrer kan du riste en bolle og hakke noget persille til pynt.

Hvis du føler du mangler noget kød, vil jeg anbefale rejer eller krebsehaler. Hvis jeg havde noget af det hjemme, var det røget med i. Derudover spiste jeg grøntsagsstænger & dip som tilbehør.

Hav en dejlig aften. Velbekomme!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar