mandag den 16. marts 2015

Glutenfrie pølsehorn

God aften

Åh hvor mit hjerte bliver varmt indeni af den skønne sol. Jeg kan mærke at løbemotivationen stiger mere og mere helt tiden. Det er så dejligt.
I den dejlige dags anledning, har jeg bagt pølsehorn. Pølsehorn er et barndoms minde for mig. Da vi boede i afrika og jeg gik til tennis, havde jeg altid pølsehorn med til de andre spillere. Denne opskrift er ikke den originale, som min mor lavede dem. Dette er en opdateret version og tilmed glutenfri, så selv dem der ikke spiser komplekse kulhydrater kan være med. Jeg synes de smager godt, og er ganske fine.

Pølsehorn ca. 16 stk.
20 gram gær
5 dl. lunkent vand
1 tsk. honning
lidt salt
2 spsk. Olivenolie
2 spsk HUSK
1 spsk. hørfrø & græskarkerner som er blendet til mel
140 gram majsmel
240 gram fuldkornsrismel

Andet:
Sesamfrø
Ketchup(hvis du har lyst)
Kyllingpølser

Find en stor skål og smuldre gær i. Tilsæt det lunke vand, honningen og saltet. Rør rundt.
Tilsæt nu HUSK'et, olivenolien, de blendet frø og majsmelet. Til sidst kommer du fuldkornsrismelet i lidt ad gangen, indtil dejen er ret fast. Lad den hvile i 1 time.

Rul dejen ud med en kagerulle i en cirkel. Skær den ud i "pizzastykker", læg en pølse i kanten, læg en lille klat ketchup og rul pølsen ind.
Læg de færdige ruller på en bageplade og pensel dem med lidt æg. Drys dem til sidst med sesamfrø.
Bages i ovnen i 20 min. på 200 grader.

Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar