onsdag den 25. marts 2015

Kyllinge boller i karry

Godeftermiddag!
Så er der kommet opskrift på en optimeret version af boller i karry. Denne dejlige traditionelle ret, har fyldt meget i mit barndomshjem, og har engang været min ynglingsret. Rettens traditionelle opskrift er ikke kendt for store mængder næring og grøntsager. Det har jeg tilladt mig at ændre på. Jeg håber at selv min dejlige mor, vil give opskriften et forsøg, selvom hendes mad også smager skønt. 
Opskriften er til 2 meget sultne voksne. 

Kylling boller:
400 gram kyllingkød
1 æg + 2 hvider
2 små skalotteløg
1 forårsløg
1 kæmpe håndfuld kruspersille uden stilk
Salt & peber
2 spsk. HUSK
2 spsk. Boghvedemel

Skær løgene og persillen i mindre stykker. Bland alt sammen i en stor skål og form til små boller. Jeg valgte at stege mine på panden i ca. 5 min. på hver side ved høj varme. Normalt koger jeg dem i vand i ca. 10 min. Det kommer an på, om du gerne vil have, at de er lidt sprøde. 

Sovs
1 porrer
2 store gulerødder
2 spsk. karry
1 spsk. gurkemeje
Salt & peber
2 dl. fløde
1 dl. vand

Riv grøntsagerne og steg det på panden sammen med krydderierne. Tilsæt efter 2 min. fløden og vandet. Lad det simre til vandet er kogt lidt ind. Læg derefter bollerne oven i sovsen og server med tilbehør. Vi fik fuldkorns ris og stegte grøntsager.

Tilbehør:
Kogte fuldkorns ris
Stegte grøntsager (tip: brug en færdig frosen grøntsagsblanding)

Velbekomme!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar