torsdag den 2. april 2015

Påske = tid til at slappe af eller træning?

God eftermiddag til jer,

Det virker oplagt at snakke omkring den lækre påskeferie. Mange ser det, som tid til at slappe af, og ikke lave noget. Det er selvfølgelig rart, ikke at skulle løbe rundt, som vi gør til hverdag med job, studie osv. Jeg ser det dog som tid, til at træne lidt ekstra. Jeg elsker at træne, og det hjælper mig faktisk, til at slappe af. Derfor vil jeg klart anbefale, at man trækker sig selv og familien, kæresten eller vennerne en tur ud i naturen. Solen skinner i dag, og de har lovet godt vejr hele ugen. Hvorfor så ikke udnytte det? Om det så er for en løbetur, powerwalk eller en gåtur er helt op til dig. Alt tæller. I dag har jeg været ude og løbe 8 km. det var skønt! 

Der har været lidt nysgerrighed omkring, hvad jeg træner i løbet af en uge, derfor vil jeg vise jer min "typiske" træningsplan. Jeg vil dog sige, at den varierer alt efter hvor travlt jeg har.

Mandag: styrketræning af skuldre, ryg & mave
Tirsdag: løb tempotur
Onsdag: spinning 1 time + styrketræning af ben & glutes
Torsdag: styrketræning af biceps, triceps & mave
Fredag: løb langt
Lørdag: fri
Søndag: løb favorit tempo & mave

Kan i have en dejlig påske.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar