torsdag den 9. april 2015

Hvordan finder jeg tiden?

God eftermiddag!

Kender i det med at dagens 24 timer, kan føles for korte, til at nå det hele? Det kender jeg i hvert fald alt til. Jeg vil gerne nå det hele! Det kan bare være svært at finde tid til: 8 timers søvn, skole, arbejde transport, træning, lave sund mad, være sammen med kæresten & familien & vennerne osv. Derfor bestræber jeg mig på, at gøre nogle af de ting mindre tidskrævende, og prøve på at finde de små smuthuller, der kan udnyttes bedre. Derfor har jeg lavet en liste med nogle gode tips, der kan skabe mere tid og overskud i hverdagen.

1. Stå tidligt op også i weekenden. 
Undersøgelser viser, at man er bedst til at udnytte sin dag, ved at stå op, og gå i seng samme tid hver dag. Jeg sover som regel mellem klokken 22-6.

2. Lav madpakke til flere dage.
Denne metode er ny for mig, men hold da op en forskel det gør.

3. Træn smart!
Drop bilen og træn dig frem til dine destinationer. I går løb jeg f.eks. forbi posthuset, for at hente min pakke. Således kan du slå to fluer med et smæk.

4. Planlæg din uge/uger.
Vi handler altid ind til en hel uge ad gangen og sparer derved både tid og penge. Jeg planlægger også altid min træning en uge eller to ad gangen. Det giver meget bedre overblik. 

5. Arbejde på dit transportmiddel.
Denne er nok mest for folk med det offentlige. Jeg læser altid mine lektier i toget, og når at læse rigtig meget. Det giver mig mere tid, til de sjovere ting derhjemme.

6. Brug tid på dine nærmeste.
Det betyder rigtig meget for mig, at have tid til min kæreste, familie & venner. For mig er overskud også når jeg slapper af. Mine nærmeste giver mig ro og et shot lykke. De får mig ofte, til at tænke på hvor heldig jeg er.  

Jeg håber at i kunne bruge nogen af forslagene til noget. Hav nu en dejlig dag.


Billede af mine madpakker for ugen. 


Billede fra løbetur.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar